Dansk 
English (UK) 
Nederlands 
Deutsch 
Italiano I en række blogindlæg diskuterer jeg spørgsmålet: Hvis den ikke er død, hvad gik der så galt med Agile? Hvis du ikke allerede har læst det indledende blogindlæg (Hvad der gik galt med Agile?) Jeg foreslår, at du går derhen først, før du læser videre her.
I 2019 havde jeg den oplevelse at deltage i to konferencer i træk. Den første konference var Agile 2019 i Washington DC, og den anden var Academy of Management (AOM 2019) i Boston. Temaet for sidstnævnte var "Understanding the Inclusive Organization", og jeg deltog i den som en del af min masteruddannelse i ledelsesudvikling.
Jeg deltog selvfølgelig ikke i alle sessioner på begge konferencer, men da jeg kom tilbage til Danmark og reflekterede over oplevelsen, opdagede jeg et mønster: På Agile 2019 blev alle sessioner, jeg deltog i, ledet af personer, der havde udviklet løsninger på almindelige Agile-problemer, som de nu, mere eller mindre ivrigt, solgte. På AOM 2019 blev alle sessioner, jeg deltog i, ledet af personer, der var nysgerrige på et bestemt emne og formulerede hypoteser om, hvorfor det kunne være sådan.
Gennem min refleksion opdagede jeg Agile-uheldet, der omtales i dagens blogindlæg: Agile-boblen.
Agile-boblen er først og fremmest kendetegnet ved en generel tilstedeværelse af selvoptagethed i Agile-miljøet. Hvis man ser på udvalget af talere ved forskellige Agile-konferencer og -møder, vil man opdage, at det er de sædvanlige mistænkte, der leverer variationer over emner, som har gjort dem enten helt eller halvt berømte i miljøet. Disse emner relaterer sig ofte til en model eller et framework, som de har lavet hjemme ved køkkenbordet. Selvom de måske har indarbejdet noget videnskab eller forskning i deres arbejde, er resultaterne af deres anstrengelser sjældent videnskabeligt verificerede.
For det andet er Agile-boblen blevet et selvrefererende system, som bliver mere og mere uinteresseret i, hvad omverdenen har at tilbyde. Har Agile-stifterne sat en ny retning for arbejdslivet? Ja, absolut. Men verden har indhentet os og har meget at byde på, når det gælder videreudvikling af, hvad det vil sige at være "Agile".
Agile-boblen har ført til en stigende grad af populisme i agile-fællesskabet og en fremstilling af omverdenen som enten dårlig eller i det mindste uuddannet til at håndtere arbejde i en konstant foranderlig og uforudsigelig verden.
Verden udenfor kan prale af mange store tænkere, filosoffer, forskere og konsulenter, der dagligt beskæftiger sig med komplekse og adaptive systemer. Du kan finde dem på forskellige universiteter og handelshøjskoler over hele verden. Bare vær nysgerrig og tag kontakt. Det eneste, du risikerer, er at blive klogere.
Jeg håber, at dette blogindlæg gav dig stof til eftertanke. I mit næste blogindlæg vil vi tage fat på Agile Uheld #4: Inkompetente coaches og trænere.
